om selma marie

Den selvejende institution Neurorehabilitering Selma Marie ligger på Hampelandvej 11 i Ølstykke.

Selma Marie er et bo- og neurorehabiliteringstilbud til unge mennesker med erhvervet hjerneskade.

Neurorehabiliteringen på Selma Marie er en helhedsorienteret, koordineret og tværfaglig indsats i forhold til botræning, træning af færdigheder og kompenserende strategier, social adfærd, vedligeholdelse og genoptræning af det fysiske funktionsniveau, kommunikationstræning, identitetsudvikling og psykisk funktion samt beskæftigelses- eller uddannelsesafklaring.

På Selma Marie indgår neuropsykologer, audiologopæder, ergoterapeuter, neuropædagoger, fysioterapeuter, sosu-assistenter og socialrådgivere i det tværfaglige team omkring den enkelte beboers rehabiliteringsforløb.
Der arbejdes med mål udarbejdet i samarbejde med kommunen og beboeren, som vil fremme muligheden for en så selvstændig tilværelse som muligt.

Den selvejende institution Selma Marie har tidligere hørt under Frederiksborg Amt og Hillerød Kommune, men er fra den 1. oktober 2013 tilknyttet Fonden Mariehjemmene.

Selma Marie er beskrevet på tilbudsportalen: www.tilbudsportalen.dk

Selma Marie er en non-profit selvejende institution.

Sidebar
Sidebar
45 76 45 28 Find hjem

Kontakt