faggrupper

Personalegruppen er tværfagligt sammensat, og består af neuropædagoger, ergoterapeuter, socialrådgiver, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, audiologopæd og neuropsykolog.

Personalet har specialviden om hjerneskader, kognitive og fysiske følger af hjerneskader, og om de nyeste metoder vedrørende genoptræning, udvikling af færdigheder og kompensationsstrategier.

Kvaliteten i arbejdet søges til stadighed højnet gennem supervision og den daglige refleksion, når personalet med forskellig personlig og faglig tilgang giver og modtager feedback. Der arbejdes med såvel intern som ekstern supervision, som en del af den faglige kvalitetssikring.

Vi lægger vægt på medarbejdernes personlige egenskaber, fleksibilitet, faglige kvalifikationer og evne til at arbejde tværfagligt.

Personalet holder sig fagligt opdateret indenfor hjerneskadeområdet via kurser og uddannelser.

Team

Det daglige arbejde er organiseret i tre tværfaglige team med henblik på, at:

Styrke tværfaglig neurorehabiliterings indsats.
Arbejde ud fra fælles målsætning.
Sikre tæt relation til beboerne.
Udarbejde neurorehabiliteringsplan.
Koordinere indsatsen.
Udvikle beboernes potentiale bedst muligt.
Coache/supervisere og udvikle det enkelte team, således at hvert team præsterer på et højt niveau.

Arbejdet i team bevirker blandt andet, at beboerne får øget mulighed for fleksibilitet, kontinuitet, udvikling og kvalitet i ydelserne.

Sidebar
Sidebar
45 76 45 28 Find hjem

Kontakt